Varighed
Så længe medlemskabet eksisterer, vil der en af de første dage i måneden foregå en betaling af abonnementet. Der betales månedligt forud. Et medlemskab hos Blakgårdens fælleshave indgås for en hel sæson af gangen. En sæson er 1. april til 31. marts.
Det skyldes at dyrkningen indrettes efter hvor mange tilmeldte medlemmer der er ved sæsonens start. Vi forventer din forståelse for dette og har tillid til at du ikke opsiger dit abonnement i løbet af sæsonen.
Du vil aktivt blive bedt om at tilmelde dig en ny sæson, inden en sæson ophører. Tilmelder du dig ikke den efterfølgende sæson stopper medlemskabet pr. 31. marts.
Kontakt os pr. e-mail hvis du mod forventning ikke kan fortsætte dit abonnement. Det kan være pga. uforudsete ændringer i dit liv som flytning m.m. Opsigelse skal ske senest 8 dage før den næste trækning.
Betalingsoplysninger
Du betaler ved at godkende betalingsanmodningen i din MobilePay app.
Prisregulering
Der tages forbehold for prisændringer. Bestyrelsen kan beslutte at regulere den månedlige pris for medlemskabet. Dette vil blive varslet mindst 1 måned før betalingen reguleres. Prisreguleringen vil være bindende for alle kundebondemedlemmer og kan maks. være på 20%.
Medlemskab
Medlemskabet skal omfatte hele din husstand.
Du er forpligtiget til at give retvisende oplysninger om din husstand, herunder antal personer og alder på eventuelle børn.
Levering
Ved betaling modtager du en mail med koden til kundebondevognen.
Du kan herefter låse dig ind i vognen og betjene dig af de tilgængelige grøntsager, æg og evt. andre fødevarer. Du kan ligeledes hente grøntsager på marken og æg på gården til enhver tid.
Du forpligtiger dig til kun at tage grøntsager og æg til dækning af eget forbrug i din husstand.
Da du selv er ansvarlig for afhentning, anses medlemskabet som gyldigt fra du indgår aftale om medlemskab.
Refundering
Påbegyndt abonnement refunderes ikke.
Reklamation
Enhver form for reklamation skal rettes direkte til kontakt@blakgaarden.dk
Ved øvrige spørgsmål kontakt janus@blakgaarden.dk