Taxonomisk navn: Foeniculum vulgare

Botanisk

Fennikel er en skærmplante med kraftigt opsvulmede bladskeder. Disse saftige bladskeder danner et lille “hoved” som udgør stængelgrøntsagen. Planten består af disse opsvulmede bladskeder, stængler, en pælerod og fjersnitdelte blade. Alle disse dele er spiselige. Efter blomstring dannes fennikelfrø som også er spiselige. Når planten begynder at blomstre bliver bladskederne og stænglen mere træet, hvorfor den primært kasseres herefter på Blakgården.

Fennikel indeholder en aromatisk forbindelse kaldet anethole, som giver den særlige anis-smag.

Historisk oprindelse

Fennikel kan spores tilbage til 3000 f.kr. i den Babylonske nedskrevne historie. Den kendes dog bedst fra Sydeuropa, hvor den vilde fennikel var kendt både blandt grækere og romere, der brugte planten på hver sin måde.

Navnet Foeniculum er latinsk for duftende hø, hvilket kan antyde, at romerne brugte fennikel indendørs til at drysse på gulvet som hø. Derudover brugte romerne også fennikelfrøene for at fremme fordøjelsen.

I Grækenland var fennikel et symbol på sejr og succes. Her gik den under navnet Marathon med henvisning til den “fennikelslette” nord for Athen, hvor grækerne besejrede en persisk hær i 490 f.kr. Græske atleter brugte også fennikelfrø for at forbedre deres styrke.

I middelalderen var fennikel en meget almindelig plante at have i de kejserlige haver og klostre i Europa. På den tid tyggede man fennikelfrø i kirker for at nedsætte appetitten under de lange gudstjenester.

Derudover havde fennikel en lang række anvendelsesmuligheder i “lægevidenskaben” på den tid. Den blev brugt mod forgiftning, dårlig fordøjelse og kolik hos småbørn. Den mentes også bl.a. at kunne øge mælkeproduktionen hos ammende, lette fødsler, og forbedre udtryk fra munden i forretningsøjemed, foruden at være et slankemiddel.

I dag dyrkes fennikel over hele verden, men det er først inden for de seneste år, at Danmark er begyndt at dyrke fennikel erhvervsmæssigt.

Kilder

Bogen “Alverdens krydderier og krydderurter”

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Sk%C3%A6rmplanteordenen_(Apiales)/fennikel

http://vivasan.dk/fenniek-vivasan/

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=51

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html

I køkkenet

Majskolberne indeholder store mængder stivelse og sukkerstoffer og er langt mere værdifulde end de øvrige plantedele på majsplanten. Men majs indeholder meget lidt vitaminer, hvorfor ensidig majsspisning kan medføre vitaminmangel.

Næringsindhold pr. 100 g rå majskolbe

Majs bruges typisk som en grøntsag og bliver ofte omtalt som en grøntsag, men i et næringsperspektiv burde den nok betragtes på lige fod med vitaminfattige kartofler.

Opbevaring og holdbarhed
Majs kan holde 3-4 dage i køleskabet (4-6 grader)
Majs kan fryses enten hele eller bare de afskårne kerner. Kernerne blancheres 2 min. og kolber 7 min. inden frysning.

Ideer i køkkenet
Inden tilberedning fjernes dækblade, tråde og den nederste del af kolbens stok, og majsen skylles.Majs kan spises rå, kogte eller stegt. Hvis majsen skal spises uforarbejdet, bør den høstes inden den er helt moden, netop som trådene er visnet, og der springer mælkesaft ud af en kerne, når den punkteres med en negl. Når majsen er helt moden tørrer majsene ud. Her er de velegnet til fx majsmel eller i brød.

• Salat (majskernerne, rå eller blancheret)
• Snack (Majskernerne eller hele kolben, rå, blancheret, eller grillet)
• Kødsauce og gryderetter
• Fyldte pandekager/tortilla
• Tunsalat
• Sammen med fx bacon som fyld i kyllingebryster (eller en hel kylling)
• Brød/flute/foccacia

Kilder

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/majs.html

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=31&1

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/majs

Majsen på Blakgården

På Blakgården findes fire bede med Majs, dvs. 8 rækker. Majsene er sået således, at de modner forskudt over 1-2 måneders tid.

Når du kommer ud på Blakgården og bevæger dig op af marken til majsene, kommer du først til et bed med Damaun majs. Denne sort er tidligt modne og det første bed er også så godt som høstet på nuværende tidspunkt.

Det næste bed er sået samtidig med det første Damaun-bed, men her er der sået en sort, der hedder Mezdi. Denne sort modner en anelse senere. Disse er altså klar nu og nok også snart høstet færdig.

En god uge senere er der igen sået Damaun og Mezdi i de sidste bed, hvor Damaun nok også er ved at blive klar til høst.

Så når du kommer ud for at høste majs, gør du klogt i at høste fra de første bede, du kommer til, så disse ikke bliver overmodne og de sidste kan få lov at modne ordentligt.

Majsene er sået direkte i jorden, efter at de har været opblødt i vand nogle timer. I år har det været usædvanligt varmt, hvilket majsene elsker. Så de har haft det rigtig dejligt i år. Varmen betyder dog også, at majsene er modnet noget hurtigere end sidste år – faktisk 23 dage hurtigere. Under normale danske omstændigheder forventedes majshøsten at slutte sidst i september, men pga. årets varme klima skal vi nok ikke forvente, at de holder meget længere end til september. Så hvis du vil have majs, så har du kun omkring 2-3 uger tilbage til at få nogen i.

Janus har ikke oplevet noget udbredt problem med majsene. Alligevel er det muligt at finde enkelte majskolber i bedene som nogle dyr har smagt lidt på. Janus mener, det formentlig kan være mus eller krager, da de er glade for majs – men det er egentlig uvist, hvad der faktisk har taget lidt smagsprøver i år.

(Sneak-peak til sidste historie om Majsen: Majskernerne kan skæres af kolben, blancheres kort og fryses ned. Så har du majs til vinteren også.)