Beskrivelse af afgrøder

Grønne bønner del 1

Taxonomisk navn

Phaseolus vulgaris

Botanisk
Den grønne havebønne er en enårig urt tilhørende ærtblomstfamilien. Den er stamformen til mange sorter, bl.a. limabønnen, pralbønnen og urdbønnen. Bønneslægten inkluderer ikke ærter, hestebønner og soyabønner. Disse hører til en anden gruppe i ærtblomstfamilien kaldet bælgsæd – så bønnen og ærten er i familie, bare ikke så nært beslægtet, som man måske kunne tro. Den grønne bønne høstes mens den er umoden, hvor hele bælgen spises. Høstes de senere bliver bælgen sej – men her kan bønnerne stadig pilles ud og spises.

Historisk oprindelse

Den grønne bønne hører egentlig hjemme i det tropiske og subtropiske Amerika. Bønner generelt har været dyrket i over 6000 år i Mexico. Først i 1500-tallet importerede Columbus bønnen til Europa, hvor Norditalien blev de første til at dyrke planten.

I Danmark blev den grønne bønne først almindelig i 1800-tallet og i særdeleshed, da fryseren også blev almindelig. De øvrige bønner har stadig til gode at blive lige så almindelige i den danske kost som de umodne grønne bønner.

Kilder

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/boenner-groenne.html

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/%C3%86rteblomstordenen_(Fabales)/b%C3%B8nne

http://www.njfe.dk/fileadmin/user_upload/Gunvor_Maria_Juul.pdf

https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/guider/balgfrugtguide–

Fra bonden, Oplevelser i marken

Video om jordfrugtbarhed og efterafgrøder

Lige nu er det tid til at udså efterafgrøder. Jeg forsøger så vidt muligt at få sået efterafgrøder, når bedene er høstet færdigt, derfor vil der være efterafgrøder i forskellig størrelse. Jo tidligere efterafgrøderne kan blive sået efter 15. august, desto større effekt har de. På billedet ses til venstre en rugvikke efterafgrøde, som er sået efter at der har været dyrket løg. Til højre ses nyligt fremspirede rug og vikke planter efter majs.

Efterafgrøder er en vigtig del af den dyrkningsmåde som praktiseres i grøntsagsmarken på Blakgården. Se mere i videoen herunder.

På Blakgården arbejdes der ud fra at en sund jord giver sunde planter, dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med at opbygge jordens frugtbarhed, liv og vitalitet.

Det tager mange hundrede år at opbygge en frugtbar stabil muldjord og særligt på sandjord er det ikke nogen nem opgave.

Desværre ser man at det, på grund af kunstgødning, sprøjtemidler, ensidige sædskifter og dårlige økonomiske forhold i landbruget, er gået den forkerte vej, igennem de sidste 60-70 år.

Før dette var langt den største del af befolkningen involveret i jordbruget og forstod betydningen af en vital jord. Derfor blev bøndernes arbejde værdsat. Kærligheden til jorden blev indarbejdet i mulden i generationer. Som kundebonde støtter du op om en dyrkningsform som fortsætter dette arbejde, for fremtidige generationers skyld.

Læs eventuelt mere om vitalitet på: vitalitet.org

 

Tanker om kundebonde fællesskab

På besøg hos Kunde-bonder: Mette Maya

Sidst på foråret havde jeg fornøjelsen af at aflægge Mette Maya et besøg. Mette Maya bor i Sminge tæt på Blakgården med hendes sønner. De har været medlemmer siden efteråret 2016.

Oplevelsen af kundebonde-konceptet

Mette Maya har været kundebonde i næsten 2 år. For hende har det haft stor betydning, at hun kan få økologiske, lokale, sæsonbaserede grøntsager uden emballage og uden anden transport end cyklen. Derudover vil hun meget gerne støtte netop den slags lokale initiativer, som Janus har startet. Hun fortæller, at det gør hende glad at kunne tage cyklen ned og høste friske sæsongrøntsager, og ville ønske der var flere af den slags initiativer i området.

Det praktiske liv som kundebonde

Omkring to gange om ugen cykler Mette Maya hen til Blakgården for at proviantere. Hun vil helst selv høste så vidt muligt, så det er helt frisk. Hun har en lille papkasse, der lige passer på cyklen, som hun bruger til at transportere grøntsagerne i.

Mette Mayas indstilling er, at hun helst vil nøjes med det, hun kan få på Blakgården og ikke købe ekstra i butikkerne. ”Det er dyrt nok at være medlem” siger hun, og tilføjer, at hun dog køber tomater, agurk og æbler, når der ikke er det på Blakgården.

Når Mette Maya kommer hjem med sin høst bestående af det, der nu er tilgængeligt, får grøntsagerne egentlig bare lov til at stå i kassen udenfor. I kassen finder man typisk meget grønkål, squash, kål og rødbeder hos Mette Maya. Dog når det er meget varmt, kommer hun kartofler, kål og løg urengjort i køleskabet. Den eneste grøntsag hun undværer, er jordskokker – ikke fordi de smager grimt, men fordi hun oplever dem for besværlige at rengøre. Hun har gjort lidt i at fryse porrer og sylte rødbeder.

Mette Maya er meget opmærksom på deres forbrug af grøntsager i hjemmet og tager kun netop så meget, de kan spise, så så lidt som muligt går til spilde. Det er dog ikke hver dag, de spiser af grøntsagerne, men i salatsæsonen kommer der ofte et salathoved med hjem, der spises samme dag.

For Mette Maya er det mindre vigtigt med det fællesskab konceptet tilbyder. Hun er mest med for at støtte ideen og kunne spise lokalt, friskt økologisk og samtidig spare på benzin- og plastikforbruget. Det er en hjertesag for hende.

Beskrivelse af afgrøder

Fennikel del 3 og de nitratholdige grøntsager

I køkkenet

Fennikel indeholder den aromatiske forbindelse anethole, der gør, at den smager som lakrids.

Tillige med bl.a. rødbeden har fennikel et højt indhold af nitrat. Nitrat er ikke specielt giftigt, men bakterier på grøntsagerne og i mave-tarmkanalen kan omdanne nitrat til nitrit, som er langt mere giftigt. Dette kan særligt være farligt for spædbørn, der derfor ikke bør få noget af de meget nitratholdige fødevarer før de er ½ år, og herefter kun sjældent resten af det første år.

Næringsindhold (udvalgte næringsstoffer)

 

 

 

 

 

 

 

Opbevaring og holdbarhed

Fennikel kan godt tåle kulde, og jo koldere den opbevares jo længere holder den. Opbevares den ved 0 grader kan den holde 2-4 uger uden emballage. Ved 8-10 grader kan den holde en uges tid. På køkkenbordet holder den 2-3 dage.

Det er også muligt at fryse fennikel. Stænglerne skæres i småstykker og blancheres 3 min., inden de fryses ned. Bladskederne halveres eller skæres i kvarte eller mindre stykker og blancheres 3-4 min. De dildagtige buketter kan fryses ned i små buketter og dyppes blot i kogende vand.

Ideer i køkkenet

Fennikel passer generelt godt sammen med al slags fisk, fx fiskelasagne, fiskegryde eller som salattilbehør til stegt fisk. Bladskederne og stænglerne skæres i passende stykker og skal ikke koge længe i en ret for at være møre. De dildagtige buketter kan bruges som krydderurt og pynt.

Fennikel kan også bruges i desserter fx til fennikelis eller fintsnittet i frugtsalat.

Se opskrift på fiskelasagne med fennikel her: https://www.blakgaarden.dk/fiskelasagne/

OBS på madlavning med nitratholdige fødevarer

Det er vigtigt at skylle grøntsagerne grundigt inden tilberedning for at fjerne flest mulige af de naturlige bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit på grøntsagen.

Du kan godt gemme rester med nitratholdige grøntsager, når blot du køler resten ned til køleskabstemperatur hurtigst muligt og varmer det grundigt op til 75 grader, inden du spiser det igen.

Nitratholdige grøntsager

På Blakgården dyrkes i år følgende nitratholdige grøntsager: Fennikel, rødbede, spinat, grønkål, salat, radiser og persille.

Derudover hører rabarber og rucola også til gruppen af nitratholdige grøntsager.

Kilder

https://www.foedevarestyrelsen.dk/kampagner/madmedmindrekemi/Sider/VisGuide.aspx?guide=%2fSelvbetjening%2fGuides%2fKend_kemien%2fSider%2fSaadan-begraenser-du-nitratholdige-groentsager-til-spaedboern.aspx

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=65&1

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html

https://samvirke.dk/artikler/8-grontsager-born-under-1-ar-ikke-skal-have-for-mange-af

Opskrifter

Fiskelasagne (ca. 4 pers.)

Ingredienser

Grøntsagssauce
1 spsk olie
1 porre
1 fennikel + top
1 fed hvidløg
200 g gulerødder
400 g tomat (gerne friske)
1 spsk hakket dild
½ dl hvidvin
1 tsk salt
Peber

Ostesauce
10 g olie
50 g rugmel
300 g mælk
½ tsk salt
Peber
25 g ost
1 æg

Derudover
5 fuldkornslasagneplader
70 g revet ost
300 g fisk (fx laks eller mørksej)

Fremgangsmåde

Rens alle grøntsagerne grundigt – lidt erfaringstips:

  • Skær porretoppen af porren og rens resten. Porretoppen kan skilles ad blad for blad og skylles for jordrester og også bruges.
  • Gulerødderne kan skrubbes for jord og eftergås med en kniv for at fjerne evt. skader. Alternativt kan de skrælles.
  • Fennikelen renses nemmest ved at fjerne de dildagtige bladdele, skære et trekantet hak ind i bunden og fjerne rodstilken, hvorefter bladskederne med stilk let kan skilles ad og renses hver for sig. De dildagtige blade skylles grundigt med bunden i vejret.

 

Finthak hvidløget, snit porren i tynde ringe og skær fennikelbladskeder og -stængel i små mundrette tern.

Svits alle grøntsagerne i olien i en gryde.
Tilsæt tomaterne – bruges friske tomater bør disse enten blot blendes hele eller skoldes og “skrælles” (skallen pilles af) inden de tilsættes.
Tilsæt salt og peber og kog retten ca. 15 min. (evt. længere hvis tomaterne er meget vandige). Tilsæt hakket dild og fennikeltoppe samt hvidvin og kog retten yderligere ca. 5 min.

I en anden lille gryde piskes olie og rugmel grundigt sammen til smulder. Tilsæt mælken og varm blandingen op til kogepunktet under konstant piskning. Lad det koge et par minutter. Smag til med salt og peber og udrør osten heri. Tag gryden af varmen og tilsæt ægget under omrøring.

 

Tjek at der ikke er ben i og skind på fisken, skær den evt. i mindre fileter, hvis de er meget store. Fordel fisken i bunden af et ildfastfad. Lasagnepladerne lægges oven på fisken, så det nogenlunde passer i fadet. Fordel grøntsagssaucen over og slut af med ostesaucen som et låg. Pynt med revet ost og bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30 min. 

Bon appetit!

Beskrivelse af afgrøder

Fennikel del 2

På Blakgården

På Blakgården dyrkes kun én sort fennikel i år: Fino. Første gang Janus satte fennikel i jorden havde han to sorter, men da de stort set var identiske i oplevelsen (høsttid, udbytte og smag) reducerede han til én. Til gengæld er der i år 5 hold fennikel, der er planlagt til at afløse hinanden løbende.
Fennikel er i starten en sart plante, hvorfor Janus sår dem i potte fra midt i april og efterfølgende med 3 ugers interval. En måned senere bliver de udplantet og høsten kan starte endnu en måned senere. I år startede høsten 28. juni.
Ifølge Janus lader planten til at være følsom over for forskellen på dag og nat, hvorfor den i vores klima har det med at gå ret hurtigt i blomst (efter 3 uger), hvorefter den bliver træet i smagen.
I år havde vi første hold fennikel i 1 måned. Det andet hold var klar, da tørken hærgede Danmark og derfor satte fut i modningsprocessen. De holdt 1 uge og blev afløst af hold 3 i uge 32. Janus forventer, at vi har fennikel indtil midt i oktober. Der har ikke været nogen problemer med sygdom eller skadedyr.

I vognen bliver fennikel lagt med hele toppen, da alle dele på planten, jo kan spises. Det giver os kunder en fantastisk unik mulighed for faktisk at udnytte hele planten til forskel fra de trimmede fennikel, vi kan købe i supermarkedet. Sidste år var roden også med i vognen, men i år har planten opført sig lidt skørt og lavet sideskud (små fennikelbabyer) ud fra roden, der modner i takt med moderplanten. Disse har Janus valgt at skære fra og sælge til Ludvigslyst restaurant.