I Pengevirke som er Merkur Andelskasses medlemsblad var der en rigtig god artikel om Blakgården Kundebonde fællesskab.
Læs den her: 
At kaste med kålplanter.
Sidste fredag blev jeg ringet op af Janus, som godt kunne bruge noget hjælp til at få kålene i jorden. Og hvad er vel skønnere end at bruge en lørdag formiddag ude på landet med lærkesang over dig.
Janus havde forberedt projektet ved at trække 2 lange riller i hver række, med plantehuller i den rigtige afstand. De forspirede planter stod i kassevogn klar på ladet bag på traktoren, og så var det bare fremad i slowmotion.
Nu skulle der kastes med kålplanter: gående bag traktoren var det opgaven at ramme hullet i jorden, uden at den lille, sarte plante i sin egen lille terning af spirejord knækkede. Det gik for så vidt fint med den række, der var lige under mig, knap så godt med den, der var længst væk. For kålplanter, kasteteknik og tyngdelov lever deres eget liv, så af og til trimlede de over i traktorsporet på den anden side, desuagtet at traktoren bare kørte videre, selv om jeg skulle nå at springe frem og tilbage for at redde det lille skind fra truslen om at blive kørt over.
For det ville den nemlig blive i næste omgang: Nu skulle vi lægge os på ladet, hvorefter traktoren (nej, den var ikke førerløs) trillede ned gennem rækkerne igen, og liggende på maven var det opgaven at få hver plante presset godt og grundigt ned i hullet – som forhåbentligt var ramt nogenlunde præcist – så der ikke kunne stå vand i plantehullet. Jow, jow Spørg bare mine fingre, hvor godt de skulle trykkes ned, de kære små kål”spire”vipper.
Men det gik alt sammen fint, og efter nogle timer stod der 10 (eller var der 12) rækker med nydelige, om end lidt trætte babyplanter i den stenede jord. Og nu begynder farerne for alvor at lure for de små væsener: kålfluelarver!! Men da det nu engang er os, der forhåbentlig skal nyde godt af kålene, havde Janus klargjort en M E G E T stor rulle insektnet. Først skulle den rulles ud og derefter trækkes hen over rækkerne – lidt ligesom at lægge lagen på en seng, altså en i megastørrelse, dog uden at stramme til. Poser med sand langs kanterne, så nettet slutter så tæt som muligt, vi ved jo, at kålfluer og andet kravl er særdeles ihærdige, når det drejer sig om at møvre sig ind, hvor de ikke har noget at gøre.
Alt i alt en herlig dag, tilfredsheden ved at ha’ været med, og så selvfølgelig forventnings glæde ved at følge med i, hvordan det går med vores middagsmad.
Christine
Tak for en dejlig dag på gården!
Min familie og jeg var i lørdags til kundebondedag på Blakgaarden. Formålet med dagen var at få lagt de første løg, men dagen viste sig at byde på meget mere end det. I fællesskab fik vi selvfølgelig sat nogle løg i jorden, men vi fik også snakket med en masse søde mennesker omkring landbrug og politik og hverdagsemner og alt muligt andet. Imens de voksne arbejdede løb børnene rundt og legede på gården eller kiggede på dyrene, og de så ud til at hygge sig rigtig meget sammen.
Dagen sluttede med fælles kaffe og kage og vi to herefter to meget trætte drenge med hjem. Men de var begge klar til at komme på gården igen en anden gang.
Vi siger derfor mange tak for en dejlig dag fra hele familien!
Venlig hilsen Albert, Mikkel, Simon og Mette
Foråret er i fuld gang
Her på Blakgården er jeg kommet godt i gang med forårets forberedelser og opgaver. Samtidig nyder jeg at det begynder at spire og vokse mange steder.
Herover ses salatplanter som blev sået i februar, men som stadig ikke er store nok til at blive plantet ud i marken, men det er også stadigvæk for koldt for dem.
Her ses hvidløgene som blev sat i jorden i efteråret, de er tydeligvis begyndt at vokse, så de har fået et lille drys kompost.
I baggrunden har jeg dækket noget jord med plastik, for at det hurtigere kan varmes op til de tidlige kartofler som står og spirer i den gamle hestestald.
De øvrige grøntsagsbede har også fået komposteret hønsegødning. Desuden er det tid til at så hvede, havre og ærter på de øvrige marker.
Medlemsbaseret landbrug inddrager bæredygtighed
Af: Majbrit Terkelsen
Janus Sølvsten overtog i 2014 Blakgården ved Sminge Sø i nærheden af Silkeborg efter sin mor, der har drevet gården siden 1982. Gården har været drevet økologisk siden 1990, og produktionen består i dag af både æglæggende høns og plante- og grøntsagsproduktion. Lige inden generationsskiftet fik gården foretaget en RISE-bæredygtighedsanalyse, som led i et bæredygtighedsforløb, søsat af Seges i samarbejde med DLBR-konsulenter. Siden da har Janus fået udarbejdet en handlingsplan med fokus på de bæredygtighedsparametre, gården ikke scorede så højt på i analysen, og som det gav mening for Janus at ændre. I slutningen af 2016 skal der laves en ny RISE-analyse for at vurdere, hvorvidt forløbet har forbedret bæredygtigheden på bedriften.
Driver selv jorden
Inden Janus overtog gården, var jorden forpagtet ud, og det var udelukkende æg, der blev produceret på gården. Det gjorde næringsstofbalancen skæv, og det var et af de svage bæredygtighedspunkter, analysen kom ud med. Siden Janus kom til, har han selv drevet jorden og har et maskinsamarbejde med en nabobedrift. Det helt springende punkt for gården kom, da Janus i 2015 tog en halv hektar ud af det traditionelle sædskifte for at dyrke grøntsager i et kundebonde fællesskab.
Medlemmer får indflydelse
I korte træk er Kundebonde-konceptet bygget på tanken om solidarisk landbrug, hvor der bliver skabt et fællesskab omkring et landbrug.
– Støttemedlemmer er almindelige forbrugere, der ønsker større indflydelse og indsigt i, hvor deres produkter kommer fra, forklarer Janus Sølvsten.
Forbrugerne eller kundebonde-medlemmerne, som Janus kalder dem, giver et årligt indskud, inden sæsonen går i gang, og kan til gengæld hente friske grøntsager fra gården resten af sæsonen. Variationen af grøntsager er stor for at strække sæsonen så langt som muligt.
Pris på bæredygtighed
RISE-analysen ser Janus Sølvsten som et værktøj, der gør bæredygtighed til noget håndgribeligt i produktionen.
– RISE-analysen giver mig en troværdig mulighed for at vise medlemmerne, hvor bedriften kunne bruge et bæredygtighedsløft, og samtidig give et bud på, hvad det vil koste for fællesskabet. På den måde er medlemmerne med til at tage stilling til, i hvilken retning produktionen skal gå, fortæller Janus Sølvsten, der i øvrigt synes, at kløften mellem landmand og forbruger generelt er blevet for stor:
– Jeg tror, de fleste forbrugere har svært ved at overskue og forstå de store landbrugsproduktioner, hvad enten de er konventionelle eller økologiske. De opgiver måske at sætte sig ind i, hvad der er muligt i landbruget, og på den måde ender producenter og forbrugere med at stå uforstående over for hinanden. Netop denne problemstilling, mener han, at Kundebonde Fælleskabet kan bidrage positivt til.
Grøntsager i traileren
Støttemedlemmerne forpligtiger sig til at aftage avlerens produkter, og på den måde opnås en direkte kontakt mellem landmanden og forbrugerne. Grøntsagerne bliver sorteret, kommer i kasser og opbevares i en køletrailer på Blakgården. Medlemmerne kan komme på gården og hente grøntsager, men traileren bliver også kørt ind til Silkeborg to gange om ugen.
– Det er jo ikke rigtig bæredygtigt, at alle medlemmer skal køre ud på gården, hver gang de skal hente grøntsager og æg, derfor kommer traileren til Silkeborg.
Janus har planer om at få kvæg ind på bedriften som led i at gøre produktionen mere alsidig og øge biodiversiteten, som også vil tilgodese bæredygtigheden. Forslaget skal vedtages i fællesskabet, hvis det skal indgå i Kundebonde-konceptet på gården.
Kyllinger
Blakgårdens lækre økologiske kyllinger er blevet rigtigt populære hos madselskabet på Ewaldsvej i Silkeborg, hvor du kan købe en kyllingesandwich.
Men du kan også bestille hele kyllinger her. Jeg kan tage dem med til Rudolf Steiner skolen eller du kan hente dem her på gården, efter nærmere aftale.
Ring til Janus Sølvsten: 30954643
Wokret med kylling og sprøde grøntsager
Brug de grøntsager, du har ved hånden, når du laver wokmad. Her har vi brugt rødløg, gulerod og peberfrugt, men du kan også bruge fx porre, spids- eller hvidkål, blomkål, bønner, broccoli, selleri, pastinak, jordskok, persillerod, forårsløg, sukkerærter, squash og aubergine.
Tid: 30 minutter. Antal personer: 4
• 2 kyllingefileter
• 2 rødløg
• 4 gulerødder
• 1 gul peberfrugt
• 250 g cherrytomater
• 2 cm frisk ingefær
• 2 fed hvidløg
• 1 spsk raps- eller jordnøddeolie
• 3 tsk majsstivelse
• 1 dl sojasauce
Tilbehør:
• jasminris (beregn 1 dl rå ris per person)
1. Kog risene efter anvisningen på pakken.
2. Skær kyllingekødet i strimler. Pil rødløgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne, halver dem på langs, og skær dem i 2 mm tynde skiver på skrå. Skær peberfrugten ud i trekantede stykker.
3. Halver cherrytomaterne. Skræl ingefærstykket, og skær det i tynde strimler. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.
4. Varm olien op i en wok/(sautere)pande. Steg kyllingekødet hurtigt på alle sider. Tilsæt alle grøntsagerne undtagen cherrytomaterne, og lad det stege i 5 minutter under konstant omrøring. Tilsæt ingefær og hvidløg, og lad det svitse med et øjeblik.
5. Rør majsstivelse ud i sojasauce, og hæld det i wokken samtidig med cherrytomaterne. Kog retten godt igennem under omrøring, og serverer den direkte fra wokken med ris til.
Foredrag om solidarisk landbrug
Lørdag den 30. januar 2016 kl. 11:00
Sted:
Rudolf Steiner Skolens sal
Stavangervej 3
8600 Silkeborg
Program:
11:00
Foredrag om solidarisk landbrug
ved Tina N. Hansen
Mulighed for spørgsmål
12.30
Der kan købes økologiske sandwich til 50 kr.
(Bestilles kl. 11.00 inden foredraget)
13:00 – 15:30
Kundebonde planlægningsmøde for 2016.
Se dagsorden for planlægningsmødet.
Er markedsøkonomiens tankegang berettiget når det handler om frembringelse af fødevarer?
Eller findes der andre måder, hvormed vi kan dække menneskers reelle behov, uden at udnytte naturen og hinanden?
I dagens landbrug hviler ansvaret for dyrkningen af jorden på ganske få mennesker. Dette på trods af, at den er et nødvendigt livsgrundlag for os alle.
Tina Hansen vil fortælle om hvordan man kan opbygge fællesskaber, hvor flere mennesker deler glæden, ansvaret og risikoen ved dyrkning af sunde fødevarer.
Der vil være praktiske eksempler fra ind- og udland, samt mere ideologiske aspekter ved disse nye samarbejdsformer i landbruget.
Foredraget henvender sig til alle som har interesse i dette tema.
Fra foråret 2015 har vi på Blakgården prøvet at tage hul på denne vigtige opgave.
Det efterfølgende planlægningsmøde er for alle der ønsker at deltage i Blakgårdens kundebonde fællesskab i sæsonen april 2016 til marts 2017.