Kategoriarkiv: Pressen om os
Silkeborg Regionale TV på besøg
Maarten Bijl viser rundt i Kundeondevognen, efterfølgende debat i køkkenet.
Indslaget er en del af flere indslag om økologisk landbrug ved Silkeborg. Disse er lavet i forbindelse med et debat arrangement i Silkeborg arrangeret af enhedslisten.
Gjern Lokal TV – Kundebonden på Blakgården
Facebookside
Kære Alle Kundebonder.
Vi fået vores egen facebookside.
“Kundebonde på Blakgården”
Som kan bruges til nyt fra gården, oprettelse af begivenheder. som arbejdsdage, høstmarked mm.
Og selvfølgelig til at kunne skabe information til nye bondekunde-medlemmer, så I må meget gerne “like” og dele med jeres venner.
Læg også gerne fotos eller inspirerende opskrifter op på siden.
Det vil være dejligt om vi kunne være en eller to administratorer mere på siden, der vil ikke være meget arbejde med det. Skriv en fb til mig hvis du er vil tage den tjans.
God dag.
Elisabeth
Artikel hvor Blakgården er omtalt i JAK-bladet
Se side 16-17
Video fra P4 Østjylland
Omtale på SilkeborgNyt.dk
Det solidariske landbrug ved Blakgården er en moderne form for deleøkonomi. Kunderne abonnerer på landmand Janus’ grøntsager og kan forsyne sig ad libitum. Foto: Marie-Louise Kjær
Landbrug drives i fællesskab med kunder
Af:
Janus Sølvsten er økologisk landmand på Blakgården ved Sminge Sø. Han er ikke som de fleste landmænd. 92 medlemmer af det såkaldte “kundebondefællesskab” deltager økonomisk og praktisk i drift og brug.
– Mange af vores medlemmer har haft køkkenhave før og bor måske i lejlighed nu. De savner at rode i jorden, og får det behov opfyldt her, siger Janus Sølvsten.
Som i gamle tiders brugsforening er medlemmerne en slags andelshavere i landbruget. For et sæsonkontingent kan de frit forsyne sig af gårdens økologiske grøntsager. Alle medlemmer deltager aktivt i fællesskabet, og de holder fællesmøder, hvor blandt andet prissætning og produktionsstørrelse bestemmes.
– Det går forbløffende godt, siger Janus om konceptet, der startede op sidste år. Antallet af medlemmer er i år tredoblet. Næste år håber Janus at nå op på 200 medlemmer.
Steder på marken, hvor der selv må høstes, er markeret med gule flag. Prisen for en sæson er eksempelvis lidt over 4100 kr for en voksen, og der betales i månedsrater. Målet med fællesskabet er at mindske madspil og overproduktion.
Janus bryder sig ikke om, at markedskræfterne sætter rammen for produktionen til skade for både miljø og dyrevelfærd.
– Mange grøntsager i det konventionelle system kasseres for eksempel, fordi de har en forkert form eller ikke er store nok. Her bruger vi rub og stub, siger Janus.
Drivkraften er ideologien og ønsket om fællesskab og en mere solidarisk og bæredygtig måde at drive landbrug på.
Et par gange om ugen kører Janus ind til Silkeborg med varer i kølebilen, så de, der ikke selv har mulighed for at komme ud på gården, kan forsyne sig.
Grøntsagerne inkluderer blandt andet flere typer kål, kartofler, spinat, græskar, bønner, jordbær, porrer, hvidløg, med mere. Medlemmerne kan hente friske grøntsager fra juni til oktober og lagrede grøntsager fra oktober til marts. Derudover er der også æg ad libitum fra Janus’ 6000 fritgående, økologiske høns.
Den andelsagtige opbygning betyder også, at medlemmerne har fuld indsigt i landbrugets økonomi.
Janus er ikke bange for snyd, og der foregår ingen overdrevet kontrol.
– Alt det her bygger på et fundament af tillid, siger Janus.
Om kundebondefællesskabet:
- Et udbredt koncept i Tyskland, England og USA. I Danmark findes fem-seks kundebondefællesskaber.
- Medlemmerne betaler et fast kontingent og kan frit forsyne sig.
- Prisen for en voksen er 4104 kroner for en sæson. Ældste barn koster 1400-2400 kr, mens de yngste børn er gratis.
- Betalingen falder i 12 årlige rater.