Kategoriarkiv: Mødereferater

Referat af kernegruppe møde 23. maj 2018

Resume af kernegruppemøderne til bloggen.
Det blev besluttet at referenten laver et resume og lægger på bloggen.

Status på marken og kundebondedagene og arbejdsuger
Marken er meget tør og skal vandes. Der er nogle småplanter der skal sås om pga dårlig jord/vækst. Sætter planteplanen tilbage.

Kundebondedagene har været hyggelige og med godt arbejde. Janus sender mail ud om næste KBdag hvor der er brug for mange hænder til plantning af porrer. Det er første weekend i juni.
der har lidt spørgsmål til mailen med arbejdstimerne, men ikke mange. Generelt lader det til at fungere. Gruppen roser den mail Janus har sendt ud.

Præparatgruppen
Vi har nok brug for at have et planlægningsmøde ifht ambitionsniveau. Det er ikke nødvendigt at lave alle præparaterne det første år.

Beslutning om trailer ifht helligdage
D
er kommer ikke ret mange i traileren på helligdage, så derfor besluttes det at traileren fremover vil være på Blakgården når der er helligdage. Det skal kommunikeres ud til medlemmerne. Janus vurderer behovet i juleferien, da der er mange dage i træk hvor traileren kan være væk fra byen.

Bæredygtighed: der har været journalist og fotograf fra Seges, der har lavet et interview om bæredygtighed. Janus foreslår at der er en gruppe som varetager bæredygtige opgaver og strategier. Det arbejder kernegruppen videre med.

Status på bier: der er 1 overlevende dronning og derudover er der 3 nye bifamilier på vej. Så alle 4 stader bliver fyldt, men der kommer kun honning fra det ene stade.

Status på Facebook, giver den øgede aktivitet at opslagene når ud til flere? Uvist. Vi inviterer dem med til næste møde. Janus sørger for det.

Jagt: der er en der har jagten på Blakgården og Janus overvejer at opsige vedkommendeog få mere intelligent jagt på gården, så dyrene bliver ”opdraget” til ikke at gå i grøntsagerne, men primært i græsområderne. Der drøftes om jagten og kødet skal indgå i kundebondefællesskabet.

Drøftelse af planlægningsmødet: kan det flyttes til oktober? Vigtigt at få kommunikeret den gode historie om hvorfor det skal flyttes og at det giver mening ifht indkøb af frø og læggekartofler.
Vi besluttede at flytte planlægningsmødet til 6/10-2018

Referat af kernegruppemøde torsdag 25/1

Referat af kernegruppemøde torsdag 25/1 kl. 19.30 på Blakgården.

Tilstede var: Janus, Stephan, Linda, Marten og Rasmus.
Linda fortsætter i KG, Marten udtræder.

KG består herefter af: Janus, Stephan, Linda og Rasmus.

Vi lavede en dagsorden, ud fra nedenstående emner:

  • Hvad arbejder kernegruppen med, dette er ikke fastlagt men erfaringer kan deles.
  • Hvor tit og hvor skal vi mødes, planlægger vi datoer forud eller laver vi en fast rytme.
  • Hvor mange kundebonde dage skal vi planlægge i år?
  • Skal vi planlægge aften markvandringer?
  • Referat af møde i facebook/SO-Me gruppen.

Kernegruppens opgaver.

KG udformer strukturen i fællesskabet, og deltager i udformning af visioner for fremtiden.

KG gennemgår dyrkningsplan og regnskab inden planlægningsmødet.

KG bringer medlemmernes synspunkter med til debat inden planlægningen af sæsonen.

KG hjælper med kommunikationen til medlemmerne.

KG arbejder med at øge medlemstallet og derved få ordningen stabiliseret.

Mødefrekvens

KG mødes hver 4. – 6. uge

Næste møde er 1./3. kl.19.30 hos Stephan på Jernbanestræde 2b (indgang af den bagerste dør)

Derefter mødes vi 14./4. kl.14.00 hos Rasmus på Kærsgårdsvej 31

Sidste planlagte møde er 23./5. kl.19.30 hos Linda på Lindevænget 32

Kundebondedage med mere.

I kommende sæson forventes det at der bliver omkring 10 kundebondedage heraf 3 med spisning,  Janus fastsætter dato.

Høstfesten afholdes som sammenskudsgilde. I forbindelse med høstfesten afholdes en markvandring, her berettes der om afgrøderne, det er også her medlemmerne kan komme med kommentarer og ønsker til næste sæson.

Næste års planlægningsmøde afholdes 12./1. 2019 mødet annonceres flere gange i løbet af december.

Det blev aftalt at der skal laves nogle markvandringer.

Vedr. Facebook

Gruppen havde endnu ikke holdt møde.

Vi aftalte at prioritere gruppen højere, således den kan blive mere værdifuld i forhold til annoncering.

Kundebonde App.

Janus fremviste Kundebonde appen, alle var enige om det kan blive et fint værktøj – ikke mindst i forbindelse med opgaver i marken.