Taxonomisk navn: Foeniculum vulgare

Botanisk

Fennikel er en skærmplante med kraftigt opsvulmede bladskeder. Disse saftige bladskeder danner et lille “hoved” som udgør stængelgrøntsagen. Planten består af disse opsvulmede bladskeder, stængler, en pælerod og fjersnitdelte blade. Alle disse dele er spiselige. Efter blomstring dannes fennikelfrø som også er spiselige. Når planten begynder at blomstre bliver bladskederne og stænglen mere træet, hvorfor den primært kasseres herefter på Blakgården.

Fennikel indeholder en aromatisk forbindelse kaldet anethole, som giver den særlige anis-smag.

Historisk oprindelse

Fennikel kan spores tilbage til 3000 f.kr. i den Babylonske nedskrevne historie. Den kendes dog bedst fra Sydeuropa, hvor den vilde fennikel var kendt både blandt grækere og romere, der brugte planten på hver sin måde.

Navnet Foeniculum er latinsk for duftende hø, hvilket kan antyde, at romerne brugte fennikel indendørs til at drysse på gulvet som hø. Derudover brugte romerne også fennikelfrøene for at fremme fordøjelsen.

I Grækenland var fennikel et symbol på sejr og succes. Her gik den under navnet Marathon med henvisning til den “fennikelslette” nord for Athen, hvor grækerne besejrede en persisk hær i 490 f.kr. Græske atleter brugte også fennikelfrø for at forbedre deres styrke.

I middelalderen var fennikel en meget almindelig plante at have i de kejserlige haver og klostre i Europa. På den tid tyggede man fennikelfrø i kirker for at nedsætte appetitten under de lange gudstjenester.

Derudover havde fennikel en lang række anvendelsesmuligheder i “lægevidenskaben” på den tid. Den blev brugt mod forgiftning, dårlig fordøjelse og kolik hos småbørn. Den mentes også bl.a. at kunne øge mælkeproduktionen hos ammende, lette fødsler, og forbedre udtryk fra munden i forretningsøjemed, foruden at være et slankemiddel.

I dag dyrkes fennikel over hele verden, men det er først inden for de seneste år, at Danmark er begyndt at dyrke fennikel erhvervsmæssigt.

Kilder

Bogen “Alverdens krydderier og krydderurter”

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Sk%C3%A6rmplanteordenen_(Apiales)/fennikel

http://vivasan.dk/fenniek-vivasan/

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=51

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html

I køkkenet

Majskolberne indeholder store mængder stivelse og sukkerstoffer og er langt mere værdifulde end de øvrige plantedele på majsplanten. Men majs indeholder meget lidt vitaminer, hvorfor ensidig majsspisning kan medføre vitaminmangel.

Næringsindhold pr. 100 g rå majskolbe

Majs bruges typisk som en grøntsag og bliver ofte omtalt som en grøntsag, men i et næringsperspektiv burde den nok betragtes på lige fod med vitaminfattige kartofler.

Opbevaring og holdbarhed
Majs kan holde 3-4 dage i køleskabet (4-6 grader)
Majs kan fryses enten hele eller bare de afskårne kerner. Kernerne blancheres 2 min. og kolber 7 min. inden frysning.

Ideer i køkkenet
Inden tilberedning fjernes dækblade, tråde og den nederste del af kolbens stok, og majsen skylles.Majs kan spises rå, kogte eller stegt. Hvis majsen skal spises uforarbejdet, bør den høstes inden den er helt moden, netop som trådene er visnet, og der springer mælkesaft ud af en kerne, når den punkteres med en negl. Når majsen er helt moden tørrer majsene ud. Her er de velegnet til fx majsmel eller i brød.

• Salat (majskernerne, rå eller blancheret)
• Snack (Majskernerne eller hele kolben, rå, blancheret, eller grillet)
• Kødsauce og gryderetter
• Fyldte pandekager/tortilla
• Tunsalat
• Sammen med fx bacon som fyld i kyllingebryster (eller en hel kylling)
• Brød/flute/foccacia

Kilder

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/majs.html

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=31&1

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/majs

Majsen på Blakgården

På Blakgården findes fire bede med Majs, dvs. 8 rækker. Majsene er sået således, at de modner forskudt over 1-2 måneders tid.

Når du kommer ud på Blakgården og bevæger dig op af marken til majsene, kommer du først til et bed med Damaun majs. Denne sort er tidligt modne og det første bed er også så godt som høstet på nuværende tidspunkt.

Det næste bed er sået samtidig med det første Damaun-bed, men her er der sået en sort, der hedder Mezdi. Denne sort modner en anelse senere. Disse er altså klar nu og nok også snart høstet færdig.

En god uge senere er der igen sået Damaun og Mezdi i de sidste bed, hvor Damaun nok også er ved at blive klar til høst.

Så når du kommer ud for at høste majs, gør du klogt i at høste fra de første bede, du kommer til, så disse ikke bliver overmodne og de sidste kan få lov at modne ordentligt.

Majsene er sået direkte i jorden, efter at de har været opblødt i vand nogle timer. I år har det været usædvanligt varmt, hvilket majsene elsker. Så de har haft det rigtig dejligt i år. Varmen betyder dog også, at majsene er modnet noget hurtigere end sidste år – faktisk 23 dage hurtigere. Under normale danske omstændigheder forventedes majshøsten at slutte sidst i september, men pga. årets varme klima skal vi nok ikke forvente, at de holder meget længere end til september. Så hvis du vil have majs, så har du kun omkring 2-3 uger tilbage til at få nogen i.

Janus har ikke oplevet noget udbredt problem med majsene. Alligevel er det muligt at finde enkelte majskolber i bedene som nogle dyr har smagt lidt på. Janus mener, det formentlig kan være mus eller krager, da de er glade for majs – men det er egentlig uvist, hvad der faktisk har taget lidt smagsprøver i år.

(Sneak-peak til sidste historie om Majsen: Majskernerne kan skæres af kolben, blancheres kort og fryses ned. Så har du majs til vinteren også.)

Almen viden

Taxonomisk navn

Zea mays L.

Botanisk

En majsplante er faktisk et 0,5-7 m højt græsstrå, der kan blive op til 6 cm tykt. Det har brede lancetformede blade. I spidsen af strået sidder de hanlige småaks – den del der ligner almindelig kornaks. Majskolben er de hunlige småaks.

Det er kun muligt at dyrke modne majs i områder med lang, varm vækstsæson. Der er dog blevet udviklet forædlede sorter, der kan modne under danske klimaforhold, hvilket har haft stor betydning for grovfoderproduktionen.

Historisk oprindelse

Majs stammer fra den sydvestligste del af Mexico, hvor den har været dyrket i op mod 10.000 år ifølge nyere forskning fra 2016. Det menes, at den er opstået ved selektion fra vilde arter, bl.a. teosinte, der vokser vildt i Mexico og derfra er blevet spredt sydpå til Mellem- og Sydamerika. Teosinte er dog meget forskellig fra den moderne majs. Den er lille, har kun 5-12 kerner på og hver kerne har en hård uspiselig frøkappe, der skal pilles af før, den kan spises.

De immigrerede europæere i Nordamerika indledte majsdyrkningen i 1800-tallet. Majsen blev først dyrket i sydstaterne, hvor den var et vigtigt element i kosten for plantagernes slaver. I midten af 1800-tallet blev majsen også dyrket i de nordlige præriestater, hvor majsen primært blev anvendt som foder.

I slutningen af 1600-tallet fik majsen betydning i Syd- og Østeuropa efter den blev importeret under koloniseringen af Amerika.

Andre verdensdele begyndte også at dyrke majs i 1800-1900-tallet.

I Danmark har majsdyrkningen været ubetydelig indtil 1960’erne, men med øget adgang til forædlede sorter, der gjorde det muligt at dyrke modne majs, er dyrkningsarealet steget markant. I 2010 blev der avlet 173.000 ha majs til foder (5,9 mio. ton afgrøder). Til sammenligning blev der i 2011 høstet 10.000 ha (56.000 ton) majs til mennesker.

På verdensplan bliver der årligt høstet ca. 800 mio. ton majs, hvoraf en stor del går til svinefoder, men bl.a. i afrikanske og sydamerikanske lande er majs en del af de basale fødevarer. Kun en mindre del forarbejdes til cornflakes og popcornmajs.

Kilder

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/majs

https://videnskab.dk/kultur-samfund/aldste-spor-af-dyrket-majs

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2016/11/nyt-dna-studie-afsloerer-udviklingshistorien-for-en-af-verdens-vigtigste-afgroeder/

Salat i køkkenet

Ernæring

Salater er generelt en meget vandholdig grøntsag, hvoraf 93-96% faktisk er vand. De er også meget energifattige og er ikke den store vitaminpille, da de færreste almindeligvis spiser 100 g salatblad eller mere på én dag. Salaterne indeholder dog noget af mange forskellige næringsstoffer:

Et udpluk af næringsstoffer pr. 100 g for nogle salater:

Af alle salattyperne er Romaine den eneste, der faktisk er en grov grøntsag, da den har et kostfiberindhold over 2 g. Resten omtales som fine grøntsager.

Opbevaring og holdbarhed

Salater opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 14 dage.

Ved 20°C holder de mindre end 2 døgn.

Salaterne egner sig ikke til frysning

Ideer i køkkenet

Alle salattyperne kan bruges rå til forskellig typer salatblandinger, som de fleste kender en blandet salat. De fleste salater kan dog også varmes fx ved stegning eller bagning i kort tid. Varm tilberedning af en salat er særlig velegnet for de bitre typer: Raddichio, julesalat, endivie og Zuckerhut, hvor bitterheden vil dæmpes lidt med varmen.

Kilder

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=173

https://frida.fooddata.dk/AlpList.php

Salater på Blakgården

Som Kundebonde-medlem kan man få et salatudvalg, der snart overgår supermarkedet. I år bliver der dyrket 2 typer iceberg (saladin og laibacher), batavia (maravilla de verano), romaine (valmaine), hovedsalat (merveille des quatro saisons), lollo bionda, rød og grøn egeblad, samt 4 chicory-salater (zuckerhut, raddichio, endivie og julesalat). Altså Janus jonglerer med 12 typer salat henover året. Nogle er tidlige (fx romaine og hovedsalat). Andre er sene (fx Chicory), og de kommer først, når de øvrige er ved at være færdige.

De to icebergsalater bliver forspiret og plantet i hver deres række af et bed med 4 ugers interval – der er altså nye iceberg hver måned så længe de kan gro. De øvrige salater bliver forspiret og plantet med op til 5 typer i hver række af et bed med 14 dages interval. Dog har julesalat, zuckerhut og raddichio hver deres bed og kommer kun 1 gang sidst på sommeren.

Generelt er det største problem med salaterne snegleangreb. I år har der dog været så varmt og tørt, at sneglene ikke har syntes, det var super fedt, så det har mest været et problem ved det første hold salat. Hvis du har besøgt gården efter disse salater, er du måske blevet mødt af et lidt underligt syn, da salaterne pludselig var total maltrakteret. Det skyldtes, at de havde en del snegle, som Janus forsøgte at komme fysisk til livs ved at hakke gennem salaterne med en maskine i håb om at hakke flest mulige snegle over også, så de ikke skulle sprede sig til de næste salater. Og det har umiddelbart virket rimelig godt.

Zuckerhut-salaten, der kommer sidst på sommeren, har tidligere været udfordret af at være en yndlingsspise for områdets rådyr. Zuckerhut kunne man også få i sidste sæson – men der var kun ganske få tilgængelige, da rådyrene havde taget resten. Dette er et problem, der er svært at gøre noget ved, medmindre man sætter sig ved bedet og holder rådyrene væk. Janus fortæller, at han har snakket med de lokale jægere om at få lært rådyrene, at de ikke må gå ind på marken – men om det lykkes er nok tvivlsomt. Så når disse salater bliver klar, må vi holde os til, så vi kan få mere glæde af dem i år inden rådyrene har spist dem alle.

Generelt fortæller Janus, at han oplever, at vi kunder er glade for hovedsalaterne og også iceberg, nok fordi iceberg er rimelig nemme at håndtere i forhold til fx egeblad. Han spekulerer i, om han egentlig skulle skære lidt ned på variationen i salater og kun have få forskellige. Det er dog afgjort, at han kun vil dyrke Saladin iceberg næste år, da Laibacher har en tendens til at få brune kanter på bladene – og derudover er det vidst de færreste, der har opdaget, at der er to slags.

Udfordringen med salaterne er, at Janus jo gerne vil tilgodese sine kunders ønsker om bestemte salater på bestemte tidspunkter af året, men det er ret vanskeligt at finde ud af hvornår og hvor meget kunderne ønsker, hvilke salater, så de faktisk også bliver spist, inden de går i stok og bliver bitre. Jo mere feedback vi giver Janus, jo bedre kan han tilpasse høsten, så der er så lidt spildt arbejdskræft og grøntsager som muligt.

Alfabetisk oversigt over salater juli 2018

Læs videre Salat del 2 →