En landmand i Sminge nær Silkeborg har succes med en alternativ måde at drive landbrug på. Han har valgt at lave en ordning, hvor han dyrker, hvad kunderne beder ham om, og til gengæld hjælper de med at betale for det.
Princippet kaldes for en kundebonde-model. Her er kunderne med til at dele produktionsomkostningerne med landmanden, og så må kunderne til gengæld hente så meget af det, han dyrker, som de har lyst til.
– Ideen er at skabe en mere solidarisk fødevareproduktion, hvor landmanden har sikkerhed for sin afsætning, og forbrugeren støtter op om landbruget og tager del i både de fordele og risici, der er forbundet med fødevareproduktion, forklarer landmand Janus Sølvsten.
Det er alt fra kål til gulerødder, hokaido-græskar, squash, æg og meget mere, kunderne kan få fingrene i på Blakgården.
Har kunderne ikke selv tid eller mulighed for at komme ud på gården, kører han to gange om ugen fødevarer ind til Silkeborg i en køletrailer.
Sidste år havde Blakgården 30 medlemmer, og i år er der 89 medlemmer. En af dem er Elisabeth Laursen fra Silkeborg.
– Jeg er medlem, fordi jeg har mulighed for at få fuldstændig friske grøntsager, der ikke har været pakket ind i plastik. Jeg ved, hvor de kommer fra. Det synes jeg, er rigtig lækkert, og så handler det også om medejerskabet, siger hun.
Prisen for et medlemskab koster minimum 4.104 kroner for en voksen per sæson. Derudover betales en pris for ældste barn i familien på enten 1.200 kroner eller 2.400 kroner.
Var det noget for dig? 🙂
I anledning af vores tema om lokal mad har vi besøgt den økologiske landmand Janus Sølvsten fra Blakgården nær Silkeborg, Denmark. Her er kunderne medlem af gården og med til at dække omkostningerne ved at dyrke jorden. Til gengæld får de alle de grøntsager og æg fra gården, de kunne ønske dig.. #voresjordvoresmad
Landmanden Janus Sølvsten leverer friske økologiske grøntsager til kunderne. Til gengæld deler kunderne de økonomiske risici med ham. I et kundebondefællesskab lidt uden for Silkeborg bygger fødevareproduktionen på et ønske om næstekærlighed, hvor kunderne også har et medansvar
Klokken er lidt i otte torsdag morgen, da landmand Janus Sølvsten triller ind på parkeringspladsen i Silkeborg.
Iført overalls og støvler hopper han ud af bilen og spænder den store grønne køletrailer af. Den er fyldt med friske grøntsager og æg, der netop er høstet fra morgenstunden. Men kasseapparatet glimrer ved sit fravær. For kunderne har allerede betalt. Det gjorde de for flere måneder siden, da sæsonen begyndte.
35-årige Janus Sølvsten er født på Blakgården ved Sminge Sø i nærheden af Silkeborg. I 2014, da han overtog bedriften efter sine forældre, besluttede han sig for at drive gården ud fra konceptet ”kundebondefællesskab”. Et koncept, der indtil videre kun findes fem-seks steder i Danmark. I fællesskabet indbetaler kunderne, også kaldet medlemmerne, et årligt beløb til landmanden. Til gengæld får de adgang til friske grøntsager hele tiden samt mulighed for at opleve grøntsagerne i deres eget element.
”Vi har en fødevareproduktion, der er kommet for langt væk fra forbrugerne, fordi der ofte er tale om meget store enheder. Her har man mulighed for at følge med i, hvordan tingene vokser. Det siges, at det giver lige så mange livskræfter at følge planternes vækst som at spise sunde planter, og det vil jeg gerne, at andre mennesker skal have del i,” siger Janus Sølvsten.
Fem minutter over otte kommer den første kunde. En midaldrende kvinde ved navn Miira Vibæk. Janus Sølvsten giver hende hånden, og de småsnakker lidt. De kender hinanden. Både fra Miira Vibæks besøg på gården og fra de jævnlige kundebondemøder. Her diskuterer man alt, lige fra hvilke grøntsager, der skal sås, til hvor mange penge der skal til for at dække budgettet. Derudover holder Janus Sølvsten også gårddage, hvor man i fællesskab gør afgrøderne klar til plantning.
”Det er en omvej på seks kilometer for mig at køre ud på gården og hente grøntsagerne, så nogle gange skal jeg lige hanke op i mig selv for at komme af sted. Men det er det hele værd. Det er den største køkkenhave, hvor man kan plukke salaten og høste sine egne grøntsager, og så er det et fantastisk koncept,” siger Miira Vibæk.
Hun er et ud af i alt 80 medlemmer i Janus Sølvstens kundebondefællesskab, der i sin tid begyndte som en rundspørge i omgangskredsen. Er der stemning for at indgå i et fællesskab omkring dyrkningen af grøntsager? Svaret var ja, og da projektet blev søsat i efteråret 2014, var der 30 medlemmer. I dag er målet at nå op på omkring 200 medlemmer.
”Jeg synes, der er et kristent element i kundebondefællesskabet. I stedet for at lade egoistiske markedskræfter drive os, hvor landmanden arbejder for at tjene penge til sig selv, og hvor forbrugeren fokuserer på at få varen så billigt som muligt, vender man tilbage til at se hinandens behov. Medlemmerne støtter mig økonomisk, og på den måde kan jeg koncentrere mig om min egentlige opgave: at producere grøntsagerne så godt som muligt til medlemmerne og passe på jorden. Det er en mere næstekærlig måde at producere på,” siger landmanden.
Mens Miira Vibæk går ind i trailerkøleren og tager for sig af varerne, sætter Janus Sølvsten sig ind i bilen med kurs mod Blakgården. Nogle kilometer og et par småbyer senere kører han ned ad grusvejen til gården, hvor han bor med sin hustru og tre børn.
På rad og række står alt lige fra porrer til glaskål og fra dildplanter til squash. Rundt regnet er der 50 forskellige afgrøder. Han plukker en tallerkensmækker og griner, mens han spiser den, for der er bid i den lille krydderurt med det blomstrede udseende. Tallerkensmækkeren er ikke den eneste blomst i marken. Langs vejkanten står en række solsikker i fuldt flor. Det er en ekstra bonus til medlemmerne, og så kan bierne også lide dem, tilføjer landmanden.
”Jeg har været omkring økologien i så mange år, at det er blevet en selvfølge for mig. Det her handler mere om at skabe et solidarisk samfund. Jeg mener, at mennesker godt kan tage fælles beslutninger, og at man ikke altid behøver at træffe beslutninger ud fra egoisme,” siger Janus Sølvsten, mens han kaster en pind ud over markerne. Hunden Bailey stikker i løb efter den.
Et koncept, der er udbredt i Tyskland, England og USA. I Danmark findes fem-seks kundebondefællesskaber. Hos det landbrugsfaglige videns- og innovationshus Seges vurderer man, at konceptet vil brede sig.
Kunderne, også kaldet medlemmer, indbetaler et fast beløb hvert år. Derefter kan de frit afhente afgrøderne eller høste dem i marken. Ved indbetalingen støtter de derved gårdens drift og forpligter sig til at betale omkostninger ved produktionen og til at aftage varerne.
Et voksent medlem betaler 4104 kroner for en sæson. Skolebørn koster 1200-2400 kroner afhængigt af alder, mens de yngste er gratis. Betalingen falder i 12 årlige rater.
I løbet af vinteren og foråret er der blevet arbejdet på udformningen af et nyt logo samt udseende af vores kundebonde-vogn.
Grafikerne Niels Erik Boesen og Rose Maria Wiesner har i samarbejde med konsulent Randi Friis Hansen og mig selv lagt mange timer i udviklingsprocessen, og slutresultatet er som vist her ovenfor. Jeg er rigtig godt tilfreds, og glæder mig til, at præsentere vores nye og lidt større kølevogn for jer, som i løbet af næste uge vil blive folieret med det nye look. I skal altså ikke blive forskrækkede når kundebondevognen pludselig er grøn og ser helt anderledes ud, den har bare fået en lille og frisk makeover! 😉
I denne anledning har hjemmesiden også fået et lille pift og er blevet opdateret med nye billeder. Mange tak til dem der mødte op til fotografering, det er der kommet nogle gode billeder ud af.
I løbet af sensommeren vil vi forhåbentlig også få vores nye folder færdig.
Her på Blakgården er jeg kommet godt i gang med forårets forberedelser og opgaver. Samtidig nyder jeg at det begynder at spire og vokse mange steder.
Herover ses salatplanter som blev sået i februar, men som stadig ikke er store nok til at blive plantet ud i marken, men det er også stadigvæk for koldt for dem.
Her ses hvidløgene som blev sat i jorden i efteråret, de er tydeligvis begyndt at vokse, så de har fået et lille drys kompost.
I baggrunden har jeg dækket noget jord med plastik, for at det hurtigere kan varmes op til de tidlige kartofler som står og spirer i den gamle hestestald.
De øvrige grøntsagsbede har også fået komposteret hønsegødning. Desuden er det tid til at så hvede, havre og ærter på de øvrige marker.
Janus Sølvsten overtog i 2014 Blakgården ved Sminge Sø i nærheden af Silkeborg efter sin mor, der har drevet gården siden 1982. Gården har været drevet økologisk siden 1990, og produktionen består i dag af både æglæggende høns og plante- og grøntsagsproduktion. Lige inden generationsskiftet fik gården foretaget en RISE-bæredygtighedsanalyse, som led i et bæredygtighedsforløb, søsat af Seges i samarbejde med DLBR-konsulenter. Siden da har Janus fået udarbejdet en handlingsplan med fokus på de bæredygtighedsparametre, gården ikke scorede så højt på i analysen, og som det gav mening for Janus at ændre. I slutningen af 2016 skal der laves en ny RISE-analyse for at vurdere, hvorvidt forløbet har forbedret bæredygtigheden på bedriften.
Driver selv jorden
Inden Janus overtog gården, var jorden forpagtet ud, og det var udelukkende æg, der blev produceret på gården. Det gjorde næringsstofbalancen skæv, og det var et af de svage bæredygtighedspunkter, analysen kom ud med. Siden Janus kom til, har han selv drevet jorden og har et maskinsamarbejde med en nabobedrift. Det helt springende punkt for gården kom, da Janus i 2015 tog en halv hektar ud af det traditionelle sædskifte for at dyrke grøntsager i et kundebonde fællesskab.
Medlemmer får indflydelse
I korte træk er Kundebonde-konceptet bygget på tanken om solidarisk landbrug, hvor der bliver skabt et fællesskab omkring et landbrug.
– Støttemedlemmer er almindelige forbrugere, der ønsker større indflydelse og indsigt i, hvor deres produkter kommer fra, forklarer Janus Sølvsten.
Forbrugerne eller kundebonde-medlemmerne, som Janus kalder dem, giver et årligt indskud, inden sæsonen går i gang, og kan til gengæld hente friske grøntsager fra gården resten af sæsonen. Variationen af grøntsager er stor for at strække sæsonen så langt som muligt.
Pris på bæredygtighed
RISE-analysen ser Janus Sølvsten som et værktøj, der gør bæredygtighed til noget håndgribeligt i produktionen.
– RISE-analysen giver mig en troværdig mulighed for at vise medlemmerne, hvor bedriften kunne bruge et bæredygtighedsløft, og samtidig give et bud på, hvad det vil koste for fællesskabet. På den måde er medlemmerne med til at tage stilling til, i hvilken retning produktionen skal gå, fortæller Janus Sølvsten, der i øvrigt synes, at kløften mellem landmand og forbruger generelt er blevet for stor:
– Jeg tror, de fleste forbrugere har svært ved at overskue og forstå de store landbrugsproduktioner, hvad enten de er konventionelle eller økologiske. De opgiver måske at sætte sig ind i, hvad der er muligt i landbruget, og på den måde ender producenter og forbrugere med at stå uforstående over for hinanden. Netop denne problemstilling, mener han, at Kundebonde Fælleskabet kan bidrage positivt til.
Grøntsager i traileren
Støttemedlemmerne forpligtiger sig til at aftage avlerens produkter, og på den måde opnås en direkte kontakt mellem landmanden og forbrugerne. Grøntsagerne bliver sorteret, kommer i kasser og opbevares i en køletrailer på Blakgården. Medlemmerne kan komme på gården og hente grøntsager, men traileren bliver også kørt ind til Silkeborg to gange om ugen.
– Det er jo ikke rigtig bæredygtigt, at alle medlemmer skal køre ud på gården, hver gang de skal hente grøntsager og æg, derfor kommer traileren til Silkeborg.
Janus har planer om at få kvæg ind på bedriften som led i at gøre produktionen mere alsidig og øge biodiversiteten, som også vil tilgodese bæredygtigheden. Forslaget skal vedtages i fællesskabet, hvis det skal indgå i Kundebonde-konceptet på gården.
Blakgårdens lækre økologiske kyllinger er blevet rigtigt populære hos madselskabet på Ewaldsvej i Silkeborg, hvor du kan købe en kyllingesandwich.
Men du kan også bestille hele kyllinger her. Jeg kan tage dem med til Rudolf Steiner skolen eller du kan hente dem her på gården, efter nærmere aftale.
Ring til Janus Sølvsten: 30954643
Wokret med kylling og sprøde grøntsager
Brug de grøntsager, du har ved hånden, når du laver wokmad. Her har vi brugt rødløg, gulerod og peberfrugt, men du kan også bruge fx porre, spids- eller hvidkål, blomkål, bønner, broccoli, selleri, pastinak, jordskok, persillerod, forårsløg, sukkerærter, squash og aubergine.
Tid: 30 minutter. Antal personer: 4
• 2 kyllingefileter
• 2 rødløg
• 4 gulerødder
• 1 gul peberfrugt
• 250 g cherrytomater
• 2 cm frisk ingefær
• 2 fed hvidløg
• 1 spsk raps- eller jordnøddeolie
• 3 tsk majsstivelse
• 1 dl sojasauce
Tilbehør:
• jasminris (beregn 1 dl rå ris per person)
1. Kog risene efter anvisningen på pakken.
2. Skær kyllingekødet i strimler. Pil rødløgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne, halver dem på langs, og skær dem i 2 mm tynde skiver på skrå. Skær peberfrugten ud i trekantede stykker.
3. Halver cherrytomaterne. Skræl ingefærstykket, og skær det i tynde strimler. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.
4. Varm olien op i en wok/(sautere)pande. Steg kyllingekødet hurtigt på alle sider. Tilsæt alle grøntsagerne undtagen cherrytomaterne, og lad det stege i 5 minutter under konstant omrøring. Tilsæt ingefær og hvidløg, og lad det svitse med et øjeblik.
5. Rør majsstivelse ud i sojasauce, og hæld det i wokken samtidig med cherrytomaterne. Kog retten godt igennem under omrøring, og serverer den direkte fra wokken med ris til.
Kundebonde fællesskab
Cookie indstillinger for denne side
Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik.
Funktionalitet
Altid aktiv
Teknisk lagring eller adgang der er strengt nødvendig for at muliggøre brugen af hjemmesiden, eller med det ene formål at overføre kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistik
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende bruges til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, kan yderligere optegnelser fra en tredjepart, der lagres eller hentes til dette formål, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
Janus Sølvsten er landmand på Blakgården ved Silkeborg. Her deles han og kunderne om fødevareproduktionen. (© Dr Østjylland)
🙂
