Alle indlæg af Janus Sølvsten

Hvorfor skal vi spise fermenterede grøntsager?

hvid-og-spidskaalFermentering af grøntsager ligger rigtigt godt i forlængelse af vores værdier om at spise sunde lokale fødevarer. Fermentering er en proces som har været benyttet af mennesker til at forlænge holdbarden på deres grøntsager igennem tusindvis af år. I fermenterings processen benytter man sig af de mælkesyrebakterier som naturligt findes på grøntsagernes overflade, de går efter en grundig bearbejdning af grøntsagerne og tilsætning af salt i gang med at omdanne sukkerstofferne i plantecellerne til mælkesyre. Dette kaldes også en syrning og ved denne syrning nedsættes Ph værdien sådan at de fermenterede grøntsager bliver syrlige. Heraf navnet surkål.

Sundhedsmæssige aspekter

Der er flere sundhedsmæssige fordele ved at spise surkål eller fermenterede grøntsager. Det spises typisk koldt som tilbehør til anden mad men man kan også varme det op eller lade det indgå i retter.

  1. Fermentering bibeholder grøntsagernes enzymer så vi får nemmere ved at optage næringsstofferne.
  2. Fermenterede grøntsager bibeholder deres vitaminer da de ikke oxiderer eller ødelægges ved varmebehandling.
  3. Frigivelsen af vitaminer og mineraler fremmes da fermenteringen nedbryder plantecellerne.
  4. Tilskud af mælkesyrebakterier kan være et forsvar mod uvelkomne bakterier i vores tarme. Sygdomsfremkaldende bakterier hæmmes hvis tarmens surhedsgrad sænkes. Fermenterede grøntsager der ikke er varmebehandlede har et stort indhold af aktive mælkesyrebakterier.

Bæredygtige aspekter

  1. Sæsonen for anvendelse af lokalt dyrkede råvarer kan forlænges da fermenterede  grøntsager har længere holdbarhed.
  2. Produktionen af fermenterede grøntsager er en lavteknologisk løsning med et lavt energiforbrug.
  3. Der kan opnås en bedre udnyttelse af de dyrkede grøntsager, da man kan vælge at fermentere grøntsager som erfaringsmæssigt har lav holdbarhed. F.eks. kål der er sprunget pga. for høj saftspænding.

Omtale på SilkeborgNyt.dk

Det solidariske landbrug ved Blakgården er en moderne form for deleøkonomi. Kunderne abonnerer på landmand Janus' grøntsager og kan forsyne sig ad libitum. Foto: Marie-Louise KjærDet solidariske landbrug ved Blakgården er en moderne form for deleøkonomi. Kunderne abonnerer på landmand Janus’ grøntsager og kan forsyne sig ad libitum.      Foto: Marie-Louise Kjær

Landbrug drives i fællesskab med kunder

Af:

Janus Sølvsten er økologisk landmand på Blakgården ved Sminge Sø. Han er ikke som de fleste landmænd. 92 medlemmer af det såkaldte “kundebondefællesskab” deltager økonomisk og praktisk i drift og brug.

– Mange af vores medlemmer har haft køkkenhave før og bor måske i lejlighed nu. De savner at rode i jorden, og får det behov opfyldt her, siger Janus Sølvsten.

Som i gamle tiders brugsforening er medlemmerne en slags andelshavere i landbruget. For et sæsonkontingent kan de frit forsyne sig af gårdens økologiske grøntsager. Alle medlemmer deltager aktivt i fællesskabet, og de holder fællesmøder, hvor blandt andet prissætning og produktionsstørrelse bestemmes.

– Det går forbløffende godt, siger Janus om konceptet, der startede op sidste år. Antallet af medlemmer er i år tredoblet. Næste år håber Janus at nå op på 200 medlemmer.

Steder på marken, hvor der selv må høstes, er markeret med gule flag. Prisen for en sæson er eksempelvis lidt over 4100 kr for en voksen, og der betales i månedsrater. Målet med fællesskabet er at mindske madspil og overproduktion.

Janus bryder sig ikke om, at markedskræfterne sætter rammen for produktionen til skade for både miljø og dyrevelfærd.

– Mange grøntsager i det konventionelle system kasseres for eksempel, fordi de har en forkert form eller ikke er store nok. Her bruger vi rub og stub, siger Janus.

Drivkraften er ideologien og ønsket om fællesskab og en mere solidarisk og bæredygtig måde at drive landbrug på.

Et par gange om ugen kører Janus ind til Silkeborg med varer i kølebilen, så de, der ikke selv har mulighed for at komme ud på gården, kan forsyne sig.

Grøntsagerne inkluderer blandt andet flere typer kål, kartofler, spinat, græskar, bønner, jordbær, porrer, hvidløg, med mere. Medlemmerne kan hente friske grøntsager fra juni til oktober og lagrede grøntsager fra oktober til marts. Derudover er der også æg ad libitum fra Janus’ 6000 fritgående, økologiske høns.

Den andelsagtige opbygning betyder også, at medlemmerne har fuld indsigt i landbrugets økonomi.

Janus er ikke bange for snyd, og der foregår ingen overdrevet kontrol.

– Alt det her bygger på et fundament af tillid, siger Janus.

Om kundebondefællesskabet:

  • Et udbredt koncept i Tyskland, England og USA. I Danmark findes fem-seks kundebondefællesskaber.
  • Medlemmerne betaler et fast kontingent og kan frit forsyne sig.
  • Prisen for en voksen er 4104 kroner for en sæson. Ældste barn koster 1400-2400 kr, mens de yngste børn er gratis.
  • Betalingen falder i 12 årlige rater.

janussoelvsten

Janus Sølvsten i kølebilen, der et par gange om ugen kører ind til Silkeborg, så medlemmerne kan proviantere. Foto: Marie-Louise Kjær