Søndag den 12. maj blev der afholdt det første af 2 informationsmøder om overgang til andelseje. Alle kundebondemedlemmer var inviteret og der deltog desuden enkelte andre interesserede.
Mødet blev afholdt i god stemning og konklusionen på mødet er, at der er bred opbakning til at omdanne kundebondefællesskabet til et andelssamvirke med begrænset ansvar.
Dagsorden
- Præsentation af værdigrundlag. v/Rasmus Steffansen
- Præsentation af organisation og principper for et andelssamvirke, samt besvarelse af afklarende spørgsmål. v/Janus Sølvsten
- Pause
- Debat af det fremlagte og samtale om hvilke muligheder et andelssamvirke giver for medindflydelse og udvikling af nye visioner. Ordstyrer: Rasmus Steffansen
- Afslutning