Referat fra kernegruppemøde d. 28.01.19

1. inspirationstur
2. Hvad skal der til for at skabe morgendagens landbrug.
3. Eftertanker om værdigrundlaget
4. Eftertanker om fysiske forhold

Tilstede: Janus, Lisbeth, Rasmus S. og Ina.
Afbud fra Stephan.
Meddelelser: Rasmus E. går ud af gruppen for en periode.

1. inspirationstur
Kattendorfer Hof, Nord for Hamborg er et solidarisk landbrug. Ina og evt. Stephan finder ud af, om vi kan arrangere en tur dertil og evt. til et andet landbrug i nærheden. Der er 3½-4 timers kørsel hver vej. Se website Kattendorfer Hof og for andre gårde solidarischeslandwirtschaft.de.
Der er også gårde i Danmark se foreningen andelsgårde.

2. Hvad skal der til for at skabe morgendagens landbrug.
Vi talte om kapitlet Idé – jord – landbrug, som omhandler økonomisk landbrug versus profitlandbrug, samt jo mere profit et landbrug genererer desto dårligere bliver kvaliteten af fødevarer.
Andelslandbrugets mål er sunde varer til medlemmerne. Jorden er en organisme som skal cirkulere i sig selv, og der skal være etisk balance for brug af jorden.
Jorden skal være fri jord, dvs. at den fremadrettet ikke skal sælges, byttes eller pantsættes men ejes af andelsselskabet.
Til næste gang læses s. 250-263; Fast grund under fødderne.
(det kan anbefales at læse bogen bagfra)

3. Eftertanker om værdigrundlaget
Vi snakkede om den korte udgave af værdigrundlaget, kaldet pixiudgaven. Inden næste møde læses den grundigt igennem.

4. Eftertanker om fysiske forhold
Janus talte om muligheden for at etablere et lokale til kulturelle arrangementer m.m. Der kunne evt. være plads til 40 mennesker. Til dette kan der søges penge fra fonde.
Der var idéer om borde og bænke i området samt naturcamping. Det kan finansieres ved, at
medlemmer betaler lidt mere og der lægges penge fra til det.
En af de mulige ejer former kan være at der stiftes en fond. Der skal være en grundkapital på
300.000 for at stifte en fond og det giver mulighed for at søge tilskud og modtage gaver. En
anden løsning er at medlemmerne køber andele i gården.
Der er ønsker om et kølerum på gården, hvor der altid vil være grønsager at hente.