Landmanden Janus Sølvsten leverer friske økologiske grøntsager til kunderne. Til gengæld deler kunderne de økonomiske risici med ham. I et kundebondefællesskab lidt uden for Silkeborg bygger fødevareproduktionen på et ønske om næstekærlighed, hvor kunderne også har et medansvar
Klokken er lidt i otte torsdag morgen, da landmand Janus Sølvsten triller ind på parkeringspladsen i Silkeborg.
Iført overalls og støvler hopper han ud af bilen og spænder den store grønne køletrailer af. Den er fyldt med friske grøntsager og æg, der netop er høstet fra morgenstunden. Men kasseapparatet glimrer ved sit fravær. For kunderne har allerede betalt. Det gjorde de for flere måneder siden, da sæsonen begyndte.
35-årige Janus Sølvsten er født på Blakgården ved Sminge Sø i nærheden af Silkeborg. I 2014, da han overtog bedriften efter sine forældre, besluttede han sig for at drive gården ud fra konceptet ”kundebondefællesskab”. Et koncept, der indtil videre kun findes fem-seks steder i Danmark. I fællesskabet indbetaler kunderne, også kaldet medlemmerne, et årligt beløb til landmanden. Til gengæld får de adgang til friske grøntsager hele tiden samt mulighed for at opleve grøntsagerne i deres eget element.
”Vi har en fødevareproduktion, der er kommet for langt væk fra forbrugerne, fordi der ofte er tale om meget store enheder. Her har man mulighed for at følge med i, hvordan tingene vokser. Det siges, at det giver lige så mange livskræfter at følge planternes vækst som at spise sunde planter, og det vil jeg gerne, at andre mennesker skal have del i,” siger Janus Sølvsten.
Fem minutter over otte kommer den første kunde. En midaldrende kvinde ved navn Miira Vibæk. Janus Sølvsten giver hende hånden, og de småsnakker lidt. De kender hinanden. Både fra Miira Vibæks besøg på gården og fra de jævnlige kundebondemøder. Her diskuterer man alt, lige fra hvilke grøntsager, der skal sås, til hvor mange penge der skal til for at dække budgettet. Derudover holder Janus Sølvsten også gårddage, hvor man i fællesskab gør afgrøderne klar til plantning.
”Det er en omvej på seks kilometer for mig at køre ud på gården og hente grøntsagerne, så nogle gange skal jeg lige hanke op i mig selv for at komme af sted. Men det er det hele værd. Det er den største køkkenhave, hvor man kan plukke salaten og høste sine egne grøntsager, og så er det et fantastisk koncept,” siger Miira Vibæk.
Hun er et ud af i alt 80 medlemmer i Janus Sølvstens kundebondefællesskab, der i sin tid begyndte som en rundspørge i omgangskredsen. Er der stemning for at indgå i et fællesskab omkring dyrkningen af grøntsager? Svaret var ja, og da projektet blev søsat i efteråret 2014, var der 30 medlemmer. I dag er målet at nå op på omkring 200 medlemmer.
”Jeg synes, der er et kristent element i kundebondefællesskabet. I stedet for at lade egoistiske markedskræfter drive os, hvor landmanden arbejder for at tjene penge til sig selv, og hvor forbrugeren fokuserer på at få varen så billigt som muligt, vender man tilbage til at se hinandens behov. Medlemmerne støtter mig økonomisk, og på den måde kan jeg koncentrere mig om min egentlige opgave: at producere grøntsagerne så godt som muligt til medlemmerne og passe på jorden. Det er en mere næstekærlig måde at producere på,” siger landmanden.
Mens Miira Vibæk går ind i trailerkøleren og tager for sig af varerne, sætter Janus Sølvsten sig ind i bilen med kurs mod Blakgården. Nogle kilometer og et par småbyer senere kører han ned ad grusvejen til gården, hvor han bor med sin hustru og tre børn.
På rad og række står alt lige fra porrer til glaskål og fra dildplanter til squash. Rundt regnet er der 50 forskellige afgrøder. Han plukker en tallerkensmækker og griner, mens han spiser den, for der er bid i den lille krydderurt med det blomstrede udseende. Tallerkensmækkeren er ikke den eneste blomst i marken. Langs vejkanten står en række solsikker i fuldt flor. Det er en ekstra bonus til medlemmerne, og så kan bierne også lide dem, tilføjer landmanden.
”Jeg har været omkring økologien i så mange år, at det er blevet en selvfølge for mig. Det her handler mere om at skabe et solidarisk samfund. Jeg mener, at mennesker godt kan tage fælles beslutninger, og at man ikke altid behøver at træffe beslutninger ud fra egoisme,” siger Janus Sølvsten, mens han kaster en pind ud over markerne. Hunden Bailey stikker i løb efter den.
- Et koncept, der er udbredt i Tyskland, England og USA. I Danmark findes fem-seks kundebondefællesskaber. Hos det landbrugsfaglige videns- og innovationshus Seges vurderer man, at konceptet vil brede sig.
- Kunderne, også kaldet medlemmer, indbetaler et fast beløb hvert år. Derefter kan de frit afhente afgrøderne eller høste dem i marken. Ved indbetalingen støtter de derved gårdens drift og forpligter sig til at betale omkostninger ved produktionen og til at aftage varerne.
- Et voksent medlem betaler 4104 kroner for en sæson. Skolebørn koster 1200-2400 kroner afhængigt af alder, mens de yngste er gratis. Betalingen falder i 12 årlige rater.
– Tekst og foto: Stephanie Hollender
Læs artiklen her: Kristeligt dagblad