Lørdag den 30. januar 2016 kl. 11:00
Sted:
Rudolf Steiner Skolens sal
Stavangervej 3
8600 Silkeborg
Program:
11:00
Foredrag om solidarisk landbrug
ved Tina N. Hansen
Mulighed for spørgsmål
12.30
Der kan købes økologiske sandwich til 50 kr.
(Bestilles kl. 11.00 inden foredraget)
13:00 – 15:30
Kundebonde planlægningsmøde for 2016.
Se dagsorden for planlægningsmødet.
Er markedsøkonomiens tankegang berettiget når det handler om frembringelse af fødevarer?
Eller findes der andre måder, hvormed vi kan dække menneskers reelle behov, uden at udnytte naturen og hinanden?
I dagens landbrug hviler ansvaret for dyrkningen af jorden på ganske få mennesker. Dette på trods af, at den er et nødvendigt livsgrundlag for os alle.
Tina Hansen vil fortælle om hvordan man kan opbygge fællesskaber, hvor flere mennesker deler glæden, ansvaret og risikoen ved dyrkning af sunde fødevarer.
Der vil være praktiske eksempler fra ind- og udland, samt mere ideologiske aspekter ved disse nye samarbejdsformer i landbruget.
Foredraget henvender sig til alle som har interesse i dette tema.
Fra foråret 2015 har vi på Blakgården prøvet at tage hul på denne vigtige opgave.
Det efterfølgende planlægningsmøde er for alle der ønsker at deltage i Blakgårdens kundebonde fællesskab i sæsonen april 2016 til marts 2017.