- Aktuelt på gården
- Tale om 1. kapitel af “Morgendagens landbrug”
- Se på de uddybede værdier
- Hvordan er den kvalitative forskel mellem: lånepenge, gavepenge og købepenge. Hvordan ser vi disse indgå.
- Skal vi gå videre med at afsøge mulighederne for modellen a.m.b.a + fond
Aktuelt på gården
Janus fortalte at han ikke har nogen medhjælper denne vinter, det gør arbejdet lidt stressende, fordi det er svært at nå det hele, samt fordi han må arbejde 7 dage om ugen. Dette har han valgt, dels fordi det er svært at finde nogen til få timer, samt af økonomiske årsager, vi har brugt pengene der kunne afsættes til løn for i år. Der er et problem med nogle af løgene som er blevet våde, det er ikke så godt.
Tale om 1. kapitel af “Morgendagens landbrug”
Vi droppede dette punkt.
Se på de uddybede værdier
Som indledning til dette punkt havde vi en uddybende samtale om hvordan modellen a.m.b.a. + fond kunne realiseres. Medlemmerne havde en del spørgsmål og Janus besvarede disse så godt han kunne. Der var en generel oplevelse af at det var en ambitiøs men muligvis realistisk model.
Janus havde uddybet værdierne siden sidste møde. Dette havde han gjort på baggrund af debatten på planlægningsmødet, samtaler med en lang række medlemmer samt hans egne holdninger og værdier.
Gruppen kunne langt hen af vejen istemme de beskrevne værdier, som dog trods dette førte til en del debat.
Vi arbejder videre med værdigrundlaget på næste møde. Teksten har brug for en del gennemarbejdning, for at kunne danne grundlag for et andelssamvirke.
Hvordan er den kvalitative forskel mellem: lånepenge, gavepenge og købepenge. Hvordan ser vi disse indgå.
Disse 3 forskellige måder at bruge/modtage penge på blev belyst og indgår alle i den skitserede model.
Skal vi gå videre med at afsøge mulighederne for modellen a.m.b.a + fond samt udarbejde handlingsplan.
Dette blev ikke besluttet. Punktet bringes videre til næste møde.