Salater på Blakgården

Som Kundebonde-medlem kan man få et salatudvalg, der snart overgår supermarkedet. I år bliver der dyrket 2 typer iceberg (saladin og laibacher), batavia (maravilla de verano), romaine (valmaine), hovedsalat (merveille des quatro saisons), lollo bionda, rød og grøn egeblad, samt 4 chicory-salater (zuckerhut, raddichio, endivie og julesalat). Altså Janus jonglerer med 12 typer salat henover året. Nogle er tidlige (fx romaine og hovedsalat). Andre er sene (fx Chicory), og de kommer først, når de øvrige er ved at være færdige.

De to icebergsalater bliver forspiret og plantet i hver deres række af et bed med 4 ugers interval – der er altså nye iceberg hver måned så længe de kan gro. De øvrige salater bliver forspiret og plantet med op til 5 typer i hver række af et bed med 14 dages interval. Dog har julesalat, zuckerhut og raddichio hver deres bed og kommer kun 1 gang sidst på sommeren.

Generelt er det største problem med salaterne snegleangreb. I år har der dog været så varmt og tørt, at sneglene ikke har syntes, det var super fedt, så det har mest været et problem ved det første hold salat. Hvis du har besøgt gården efter disse salater, er du måske blevet mødt af et lidt underligt syn, da salaterne pludselig var total maltrakteret. Det skyldtes, at de havde en del snegle, som Janus forsøgte at komme fysisk til livs ved at hakke gennem salaterne med en maskine i håb om at hakke flest mulige snegle over også, så de ikke skulle sprede sig til de næste salater. Og det har umiddelbart virket rimelig godt.

Zuckerhut-salaten, der kommer sidst på sommeren, har tidligere været udfordret af at være en yndlingsspise for områdets rådyr. Zuckerhut kunne man også få i sidste sæson – men der var kun ganske få tilgængelige, da rådyrene havde taget resten. Dette er et problem, der er svært at gøre noget ved, medmindre man sætter sig ved bedet og holder rådyrene væk. Janus fortæller, at han har snakket med de lokale jægere om at få lært rådyrene, at de ikke må gå ind på marken – men om det lykkes er nok tvivlsomt. Så når disse salater bliver klar, må vi holde os til, så vi kan få mere glæde af dem i år inden rådyrene har spist dem alle.

Generelt fortæller Janus, at han oplever, at vi kunder er glade for hovedsalaterne og også iceberg, nok fordi iceberg er rimelig nemme at håndtere i forhold til fx egeblad. Han spekulerer i, om han egentlig skulle skære lidt ned på variationen i salater og kun have få forskellige. Det er dog afgjort, at han kun vil dyrke Saladin iceberg næste år, da Laibacher har en tendens til at få brune kanter på bladene – og derudover er det vidst de færreste, der har opdaget, at der er to slags.

Udfordringen med salaterne er, at Janus jo gerne vil tilgodese sine kunders ønsker om bestemte salater på bestemte tidspunkter af året, men det er ret vanskeligt at finde ud af hvornår og hvor meget kunderne ønsker, hvilke salater, så de faktisk også bliver spist, inden de går i stok og bliver bitre. Jo mere feedback vi giver Janus, jo bedre kan han tilpasse høsten, så der er så lidt spildt arbejdskræft og grøntsager som muligt.