Sikke en tørke.
Alle de små nye bærbuske i hønsegården
er i overhængende livsfare.
Men hvad ser jeg, en SKØNNE dag,
da jeg kommer forbi !
Gitte – Janus mor – står tålmodigt
med en lang, lang haveslange,
der kan nå selv til sidste række.
Vander GRUNDIGT hver enkelt busk.
Det hele ta´ r sin tid.
Hun lægger vandslangen til at vande ved en af buskene.
Hilser storsmilende over hegnet og vi snakker lidt.
. . .
To dage senere.
Underet er sket !
Grønne blade beynder at skyde frem
på de små buske.
. . .
VAND – hvilken velsignelse.
ANSVAR
– hvilken glæde og taknemmelighed, vi fyldes af,
til enhver, der tager DET på sig.
Tine.